Alle
Viktor Schauberger
– Comprehend and Copy Nature
Det er næppe forbigået de fleste danskeres opmærksomhed, at det i Danmark har regnet usædvanligt meget i 2019 og begyndelsen af 2020. Eftersom alt i naturen følger fysikken og kemiens love, burde vi i princippet ikke være overraskede. For når vi mennesker tipper balancen i naturen et sted, skaber det en dominoeffekt, og vi mærker konsekvensen på forskellig vis. Vejret kommer ikke tilfældigt ”som vinden blæser”, men er konsekvenser af jordens tilstand, samspil med sol og univers – og menneskeheden selv. Vi mennesker har nemlig nået et antal, der gør at vi samlet set nu sammenlignes med en naturkraft i sig selv, der kan påvirke jordens balance. Og det gør vi så. Desværre ofte i en negativ retning. Denne dokumentar fra 2008 om videnskabsmanden Viktor Schauberger, 1885-1958, er ikke kun et indblik i en mands evne til at aflæse hvilke kræfter og rytmer og balancer, der er på spil i naturen, og hvordan han brugte det til at udvikle forskellige teknologiske opfindelser, der længe efter hans tid får opmærksomhed verden over. Dokumentaren er også et godt sted at begynde, hvis man søger inspiration til at se den nøje afstemte kompleksitet, der ligger bag alting. En balance baseret på energi, kraft og samspil, vi mennesker kan lære af i forhold til at skabe de mest optimale og bæredygtige løsninger. For om nogen var Viktor Schauberger en fornem repræsentant for det faktum, at vi mennesker ikke kan leve uden en levende natur, og hvor stor livskvalitet, vi kunne skabe på jorden, hvis vi for alvor satte fokus på at samarbejde med naturens iboende intelligens.
https://www.youtube.com/watch?v=yXPrLGUGZsw